Fem råd, der gør dit kundemagasin genialt!

Fem skridt på vejen til at gøre dit kundemagasin genialt:


  • Dit kundemagasin skal se professionelt ud fra forside til bagside for at være interessant for dine kunder. Det gælder layout, billeder og tekst. Er din virksomhed professionel, skal dit kundemagasin også se professionelt ud.

  • Vær firstmover på idéer i dit kundemagasin. Præsentér dine kunder for ting, de ikke vidste eksisterede, for tanker, de ikke anede, var tænkt. Gæt selv, hvor de søger hen, hvis de vil vide mere. Bliv vidensbærer af seriøs viden, der gør en forskel for din kunde.

  • Arbejd med sproget, så det er let at læse, men samtidig har små vindstød, der gør, at læseren holder fast og læser videre. Ret sproget direkte mod din målgruppe, så de hverken føler, at der bliver talt op eller ned til dem.

  • Vær bevidst om, at billedtekster er noget af det, der er allermest læst i magasiner – og skriv billedtekster, der giver noget ekstra. De skal ikke bare være kopier af små bidder fra artiklerne.

  • Hav en rød tråd gennem hele kundemagasinet, så artiklerne ikke virker mærkeligt sammensat, eller at kommaerne i én artikel er sat efter pausekommaet og i en anden efter det grammatiske komma.